- Søndag, 6. november 2011
Den årlige »J-DAG« markerer årets juleøl.

Årets juleøl fra Nibe Bryghus – fra venstre den kendte »Rudolf«, som nu er på markedet for fjerde år i træk, »Lanternen« – specialbrygget til COOP, og Julefabel. Alle øl er ca. 6,5% alkohol.
»J’et« for Juleøl, og her er fredag den 4. november senest blevet suppleret af torsdag den 3. november.
Fredag i den forløbne uge var således »Sne-øllets« dag, mens torsdagen af Danske Øl-entusiaster var udnævnt til specialøllets dag.
På Nibe Bryghus har man holdt jul gennem snart to måneder...
– Juleøllet er en temmelig stor del af vor årsproduktion; såvel for bryghusets egne produkter, som for det lønarbejde der udføres for andre bryghuse og for storkunder, fortæller brygmester Antoni Madsen til Nibe Avis:
– For fjerde år i træk frigiver vi i disse dage vor egen og kendte »Rudolf« julebryg. Denne bryg er på vej i forretningerne i disse dage, og næste søndag holder vi lidt festivitas på bryghuset, hvor man er velkommen forbi for at deltage i den ekstra og meget lokale »J-Dag«.
Tre julebryg fra Nibe
Ud over »Rudolf«, har Nibe Bryghus i år lanceret to andre juleøl. Den kendte »Julefabel‚ med rødder i det hedengangne Holstebro-bryggeri »Baggaardsbryggeriet«, er atter på markedet, og er produceret i Nibe.
Det samme gælder en helt ny juleøl, »Lanternen«, som er en specialordre, brygget til COOP koncernens butikker, i et antal på 25.000 flasker.
– Sidstnævnte er så meget en specialordre, at den alene er brygget til COOP, og derfor kun forhandles i denne kædes butikker, herunder Super Brugsen i Nibe, forklarer Antoni Madsen.
»Rudolf« er en Dobbeltbock; en undergæret øl, brygget på »Münchener« malt, med en markant brød-agtig smag. Krydret med stjerne-anis og appelsinskal.
»Julefabel« er en porter, brygget på bl.a. mørke malt typer, og tilsat kaffe og kanel. Øllen har en markant kaffesmag, og er mindre sød end bryggeriets »Styrbord«.
»Lanternen« er en belgisk Dubbel; maghonifarvet, brygget på belgisk gær, og tilsat korianer og nelliker.










