- Torsdag, 26. juli 2012

Alle deltagerne fra Nibe på lejren, pr onsdag morgen
Nibe Spejderne deltager i denne uge på Spejdernes Lejr, nær Holstebro. På lejren deltager ca. 35.000 spejdere fra alle fem spejderkops i Danmark, inklusiv 4.500 spejdere fra udlandet.
Gennem hele ugen har spejderne deltaget i mange forskellige aktiviteter, samtidig med at de har opbygget deres egen lejrplads. Mandag var Juniorerne på forsøgsstationen, hvor de bl.a. lærte at lave ild på mange måder. Tirsdag deltog Mikro og Minispejderne i en prøve for at se om de var værdige som riddere af Spejdernes Lejr. Troppen brugte hele onsdag på at lave mad på aktiviteten Madtropperne.
I dag, torsdag, er det kvarters dag; vores kvarter består af alle grupper fra Aalborg kommune, og temaet for i dag karneval, så spejderne skal udklædes og optog. I morgen skal Klanen på »Økuller« inden vi begynder at bryde lejren ned på lørdag, fortæller Anders Rundh Jensen fra lejren.









