- Lørdag, 28. november 2015

Værkstedet på ejendommen udbrændte, men stuehuset brev reddet fra flammerne.
Lørdag eftermiddag udbrød der brand i værkstedet på en ejendom på Klitgårdsvej i Binderup nordøst for Nibe.
Beredskabscenter Aalborg ankom kl. ca. 16.00 til brandstedet med to indsatskøretøjer fra Station Vest i Nibe, og branden havde på dette tidspunkt udviklet sig så værkstedet ikke stod at redde, ligesom taget på samme værksted er meget skadet.
Ifølge indsatsleder Søren Korsgaard er branden brudt ud fra en kørende varmeblæser. Ejeren lå og sov da branden brød ud, og denne har således været særdeles heldig med at beredskabet kom til stede passende hurtigt. Ellers kunne branden nemt have bredt sig til stuehuset, som ved indsatsen blev reddet fra flammerne, slutter Søren Korsgaard.










