- Tirsdag, 30. juni 2015

En glad Janni er kvalificeret til Kongeringridningen i Vegger.
De seneste par uger har der været flere ringridninger på programmet. Lørdag d. 20. juni var der ringridning både i Gedsted og Ulsted. Amalie Kiib Bach og Janni Kiib Nymann (Gedsted), begge på Laika, deltog i Gedsted dog uden held. Tanja Kiib Jensen (Suldrup) på Jessica, var taget nord på til Ulsted til en nystartet ringridning, - hun endte også uden for placering.
Søndag tog Tanja turen til Kinnerup, hvor der for andet år blev holdt ringridning ved Kinnerup Hesteartikler, her blev det heller ikke til nogen placering. Bedre gik det da de 3 ryttere var til Skt. Hans ringridning i Skibsted, hvor Tanja efter endt omridning om 1. og 2. pl. fik 1. pladsen.
Lørdag d 27. juni var det så Mariager der stod for tur.
Janni var i omridning om 1. og 2. pladsen, og fik for andet år i træk 1. pladsen. Tanja var i omridning om 6-7-8. pladsen, hun endte på 7. pladsen, og fik 1. pladsen for bedst udklædt som sygeplejerske / ambulance.










