Forløbne søndag kunne Sebber Kloster Golfklub igen byde velkommen til den traditionelle »Spar Nord Open« turnering. Efter velkomst af turneringsledelsen, kunne de næsten 100 deltagere begive sig ud på den flotte bane, hvoraf nogle af deltagerne kom fra omkringliggende klubber. Undervejs blev spillerne trakteret med frugt, choko-bar og læskedrikke af turneringens sponsor, Spar Nord.

Vejret var med spillerne med solskin, om end der var kraftig vind fra vest. Efter matchen var Spar Nord vært med de traditionelle grill pølser og øl/vand til at slukke tørsten. Vinder i de enkelte rækker blev:

A-rækken: Fin Simonsen: 74 slag og på 2. pladsen Ronnie Märcher 75 slag. (Banens par 72)

B-rækken: Thomas G. Larsen: 40 points og på 2. pladsen Ole G Andersen med 37 points

C- rækken: Anders Dørum Jensen: 35 points, og på 2. pladsen Lene Viborg Svendsen 34 points

D-rækken: Susanne Troelsen: 40 points, og på 2. pladsen Torben Madsen 37 points.