FODBOLD: Herrer Serie 3

Mål for Nibe: Andreas Schunck 1, Nicolai Nielsen 2.

Aalborg Chang – Nibe Boldklub 1-3 (1-1)

AALBORG: Så kom de tilbage på sporet, Nibe Boldklubs bedste mandskab, og det var en klar forløsning for alle omkring holdet, der fik så skidt et udlæg på efterårsturneringen.
Nibe startede bedst, og det var stik mod spil og chancer, at hjemmeholdet efter et kvarters spil kom foran. Faktisk var det holdets første afslutning i kampen. Nibe fortsatte dog det gode spil, og der skulle ikke gå mere end seks minutter, inden udligningen faldt, og den var signeret Andreas Schunck direkte på frispark.
Anden halvleg var ikke mere end 10 minutter gammel, da Nicolai Nielsen headede et præcist indlæg fra Andreas Schunck i nettet til 1-2, og efter det mål var hjemmeholdets rolle udspillet i den kamp.
Efter lidt mere end en halv times spil, slog Nicolaj Nielsen til igen og afgjorde definitivt kampen med sit andet mål.
Nibes træner, Jens Thorup, var forståeligt nok en glad mand efter kampen, og han tøvede ikke med ros til holdet for en fin indsats.
Nibes næste kamp foregår lørdag eftermiddag hjemme på Nibe Stadion, hvor Skalborg kommer på besøg. / Flemø