- Lørdag, 21. februar 2015

Hassan fra Aars har været meget ihærdig gennem projektet. Han udtaler om forløbet: – Jeg har nedsat mit forbrug af cigaretter, og regner med at jeg snart er helt røgfri.

I november 2014 opstartede Xsmoke og Nordjyllands Landbrugsskole et projekt, som skulle hjælpe skolens elever med at blive røgfrie. Den unge praktikant Karen Helene Jensen fra Xsmoke var på daværende tidspunkt i Danmark, hvor hun var på landbrugsskolen for at introducere eleverne for projektet. Ud af skolens 250 elever, var antallet af rygere omkring 70 elever. 45 elever gik med i projektet, hvor de i 3 måneder skulle udskifte deres almindelige cigaretter med ecigaretter fra Xsmoke, og resultaterne har været overraskende gode.
Praktikanten forklarer om resultaterne:
Hver måned har eleverne skulle besvare de samme spørgsmål, så jeg har kunne holde øje med deres resultater undervejs. Svarene har vist sig at være meget ens, men allerede efter en uge var resultaterne meget bedre end jeg havde turde håbe på. Faktisk er der i løbet af de tre måneder 2 elever, som kvittede deres smøger helt. Jeg spurgte eleverne til deres rygetrang efter de var gået over til vores e-cigaretter. Mere end 80% af eleverne svarede at de havde mærket en betydelig forskel og kun 5% mente ikke, at de kunne mærke forskel. Næste spørgsmål var deres koncentrationsevne. Her var svarene 60/40 hvor de 60% mente at de sagtens kunne mærke, at de havde fået nemmere ved at koncentrere sig, mens de sidste 40% enten ikke vidste det, eller ikke kunne mærke forskel. Resultaterne viser også, at skolens indeklima var forbedret i takt med at eleverne skiftede over til e-cigaretterne. Sidste spørgsmål omhandlede deres kondition, hvor over halvdelen kunne mærke betydelig forskel. Resultaterne har været overraskende, og jeg har været meget overvældet over, hvor mange elever der var med på at kvitte deres cigaretter.









