- Mandag, 17. juni 2013

Hans Jørgen Andersen og Erik Ruberg fik overrakt marineforeningens medlemsemblem af næstformand Kristian Jørgensen (t.v.) og formand Hans Jørgen Christensen (t.h.).
Nibe Marineforening afholdte i weekenden den årlige sommerudflugt. Turen i år var henlagt til det Vestjyske. Nærmere betegnet Skt. Georges Strandingsmuseum i Torsminde.
45 gaster mødtes, med vand i håret!, i marinestuen, hvor havfruerne havde været tidligt oppe, for at lave frokost, der skulle medbringes. Turen gik i bus mod Vestjylland.
Ved Skive blev morgenkaffen indtaget, inden første formiddagsrevle. Torsminde bød os velkommen, hvorefter frokosten blev indtaget på havnen i Torsminde. På egen hånd kunne holdet så gå og se alle de barske minder, som museet indeholder. Flere af gasterne var nu meget godt tilfredse med at deres tid med Marinen, bestod af lidt mindre barske hændelser end det udstillede.
Turen retur gik langs vestkysten, indtil det enorme regnvejr, fik alle til at lade tankerne gå hjem til Nibe hvor foreningens grillmester var igang med aftenens grill buffet. Vel ankommet til marinestuen, kunne man ved selvsyn konstatere der var styr på, og tag over grisen!!
Flere af, de knap så mobile, gaster stødte hertil. og der blev kaldt til skafning. En rigtig hyggelig dag og aften, hvor der endnu en gang, blev budt nye medlemmer velkommen. Denne gang var det Hans Jørgen Andersen og Erik Ruberg, der fik overrakt marineforeningens medlemsemblem.










