Hardy Frandsen, som er nærmeste nabo til byggeriet på Frejlev Kirkecenter, har taget dette billede da de store buespær til fællessalen blev placeret.

Arbejdet med ombygning af Frejlev Kirkecenter er nu kommet til en »milepæl« i byggeriet, og man begynder man at fornemme den nye mødesal og i det hele taget profilen på det færdige resultat, sige Bjarne Bang-Schnack, kirkeværge og medlem af Frejlev Menighedsråd til Nibe Avis.

Onsdags i sidste uge kom de buede limtræs-tagspær fra spærfabrikken i Tyskland. Fredag blev de så med en stor kran båret hen over det eksisterende tag og lagt på plads.

De tre udbygninger , som skal huse kontorer og depotrum mod nord og mod syd er også ved at være under tag, og kun det våde vejr, som med mellemrum rammer os, har været til gene for medarbejderne.

Arbejdet går i øvrigt planmæssigt, og det er fortsat planen at stå med et og ombygget Frejlev Kirkecenter omkring starten af maj næste år, slutter Bjarne Bang-Schnack.