- Lørdag, 29. oktober 2011

Eleverne fra Skørbæk-Ejdrup, samlet i London.
8.-9. klasse på Skørbæk-Ejdrup Friskole har været på den traditionelle tur
til storbyen London. Det blev til 5 forrygende, indholdsrige og tankevækkende
oplevelser. Det var ikke kun de mange seværdigheder der gjorde indtryk, men
hele atmosfæren, de mange folkeslag, forskellige sprog og kulturer gav stof til
eftertanke. Eleverne var indkvarteret på et Hostel nær Hyde park. I parken finder
man Speakers Corner, hvor alle har ret til at stille sig op og give udtryk for sine
holdninger. Der blev da også lejlighed til at deltage i debatten. Ellers var der
blandt andet besøg på Buckingham Pallace, St. Pouls Cathedral, Tower og London Eye.
Turen fik en ekstra dimension, da der var afsat tid til en musicaloplevelse. Her faldt
valget på musicalen Phantom of the opera, der var en fantastisk oplevelse.
Skørbæk-Ejdrup Friskole og naturbørnehave har 165 elever fra 0.-9. klasse som
afslutter med folkeskolens afgangsprøve. Udskolingen er hvert år på en lejrtur
med fagligt indhold, skiftevis til København og London.










