- Onsdag, 11. marts 2015

AaB’s superligatrup stoppede op på vej fra træning i Nibe og overværede ungdommens standerhejsning. Foto: Flemming Møller Nielsen.
Årets standerhejsning for Nibe Boldklubs børn, U9-U13 blev i år lidt sjovere en ellers. Da Tore Rubak efter en kort velkomst havde sendt Dannebrog til tops i den stride blæst, dukkede nemlig hele AaB’s superligatrup op fra træningsbanen, hvor spillerne havde knoklet i lidt mere end en time og afpudset formen til søndag aftens kamp mod Randers FC.
Spillerne, der efterhånden færdes hjemmevante på stadionområdet og i klubhuset var dog ikke mere slidte, end at de gerne ville stille op til fotografering sammen med NB-børnene, der på den måde fik sig en ekstra en på opleveren.
Efter en times træning under de respektive trænere samledes man til pølsegilde i klubhuset.









