- Lørdag, 25. april 2015
Samarbejde mellem nordjyske badmintonklubber skaber resultater

Velfortjent bronce til Magnus Horskjær og Nicklas Weesgaard, som en del af samarbejdet med Brønderslev og Triton.

Hele Talent Team Nord holdet fejrede broncen med et besøg hos Den Lille Havfrue.
St. Restrup IF deltager i et elitetrænings-samarbejde med Brønderslev Badminton Klub og Aalborg Triton for U11A, U13/15EM. Der trænes hver fredag i Brønderslev/Hjørring, og der er lavet fælles hold for U11A, Talent Team Nord. Ingen af de tre klubber ville selv kunne stille med et hold, så samarbejdet gør det muligt for spillerne at være med.
På U11A holdet deltager to drenge fra St. Restrup Magnus Horskjær og Nicklas Weesgaard sammen med tre piger fra Brønderslev og to drenge fra Aalborg Triton.
De blev nr. 2 i Jylland og kvalificerede sig dermed til weekendens DM for U11A hold i København. De vandt deres indledende pulje og trak desværre storfavoritterne i semifinalen. De tabte som ventet kampen mod Højbjerg, og skulle møde Kolding, som de tidligere havde slået i kampen om bronze-medaljerne. Der var mange tætte kampe, men Talent Team Nord vandt 6-3, og fik velfortjent bronze med hjem til Nordjylland, og to af dem kom til St. Restrup.









