»Science« uger med temaet vand i børnehaven Fidusen på Nørholm skole.

Gennem de sidste 3 uger har børn og pædagoger i børnehaven Fidusen på Nørholm skole arbejdet med temaet vand ud fra »science-pædagogikken«.

I science aktiviteter er pædagogerne med-legende og med-forskende og præsenterer børnene for nye/ukendte forsøg og fænomener, forklarer Helle Pilegaard pædagog i Fidusen, Nørholm.

Pædagogerne stiller undrende spørgsmål og støtter børnene i selv at konstruere forklaringer på naturvidenskabelige fænomener, der munder ud i en naturfaglig læring.

Vi har lavet vandbaner af gamle nedløbsrør og tagrender, hvor børnene i samarbejde har eksperimenteret med at se om vand kan løbe op ad. De har lavet dæmninger og små vandløb i sandkassen og ved fjorden. I mens har de bevæget sig fysisk for at hente vandet og mange har erfaret, at når man bliver meget våd, så bliver man også kold, siger Helle Pilegaard Nibe Avis.

Børnene er blevet præsenteret for sjove forsøg med varmt/koldt vand, om olie og vand kan blive gode venner, hvad der kan flyde og hvad der ikke kan, kartoffelmel/vand, at salt smelter is og man kan lave musik med vand og flasker.

Hele forløbet blev afsluttet med en fælles tur for alle 35 børn og pædagoger til Kunsten i Aalborg for at se den udendørs vandskulptur »WATER PAVILION« af kunstneren Jeppe Hein.

Vi kan se tilbage på nogle helt fantastiske uger, hvor børnene via nysgerrighed, undren og leg har haft det sjovt og fået lært en masse, slutter Helle Pilegaard.