Katrine Lauritzen.

Katrine Lauritzen  fra Nibe men for tiden går på musiklinjen på Askov Efterskole, har fået ekstra travlt med sine musikalske aktiviteter. Hun har netop vundet 2. pladsen for hendes nummer Darlin', da der for nylig blev afholdt DM i sangskrivning for efterskoler.

Katrine fik bl.a. følgende kommentar med på vejen af et af jurymedlemmerne: "Vild tekst, smuk stemning og stemme, lækker melodi. Rørende!" udtaler Lau fra bandet Carpark North.

– Jeg er helt overvældet over at blive nr. 2, for der var altså rigtig mange gode sange med i konkurrencen, siger Katrine Lauritzen og fortsætter: Det giver selvfølgelig en masse motivation til at skrive flere sange.

For Katrine handler det nu om de sidste 1½ måned af hendes efterskoleophold på Askov. Udover at koncentrere sig om sine mundtlige prøver skal hun skal bl.a. optræde med sine egne sange ved Askov Festival 2016.

DM i sangskrivning sætter focus på originalitet og gode unikke sange frem for flot lyd og teknisk niveau. Bedømmelsen af sangene var overladt til en særlig jury bestående af folk fra musikbranchen.