Nibes Mikkel Pedersen slipper her igennem modstandernes forsvar – bagved følger Christian Hedegaard spillet.

HÅNDBOLD, Jyllandsserien herrer

Nibe HK – Aalborg KFUM: 28-17 (13-10)

Mål for Nibe HK: Anders Droob 8, Frederik Skak 5, Mads Krogh 4, Mads Espensen 3, Rasmus Skoda 2, Mikkel Pedersen 2, Jonas Haldrup 1, Christian Hedegaard 2.

Nibe Håndboldklubs bedste herrehold i Jyllandsserien lagde lørdag ud med en storsejr i sæsonpremieren, idet det blev til en klar sejr i kampen mod Aalborg KFUM, der havde flere tidligere divisionsspillere på holdet.

Ifølge træner Jan Frank startede Nibespillerne lidt nervøse, da Nibes noget yngre spillere jo stod overfor adskillige rutinerede spillere på modstanderens hold.

Nibe kom skidt fra start, og kom bagud 4-1, hvor forsvaret svigtede Michael Pedersen i målet, men Nibe gik ikke i panik og fik rettet forsvaret og sendt Joakim Holm på mål, og spillerne gik en lille smule tilbage og taklede lidt hårdere. Det hjalp, så hjemmeholdet kom på 6-6 og både målmanden og forsvaret begyndte at virke, scorede på kontra og spillede godt angrebsspil. Til trods for, at hjemmeholdet brændte 5 stk 100% chancer udbygges forspringet og værterne førte 13-10 ved pausen.

– Fra starten af 2. halvleg er vi super-klare – alle spiller sig virkelig ud, vi står stærkt i forsvaret og målmand Holm tager fra – samtidig med godt angrebsspil hvor vi får brugt alle spillere og det fungerer godt på alle pladser, forklarer træner Jan Frank efter kampen, som blev vundet 28-17 efter en god indsats.