Frank Vognsen, førsteholdstræner i RIF, fik hejst Dannebrog til tops på Frejlev stadion ved weekendens standerhejsning.

Omkring 30 fodboldspillere, både herrer og damer, havde trodset den bidende vinterkulde og var mødt frem til weekendens standerhejsning i RIF-fodbold. Her kunne de se førsteholdstræner Frank Vognsen og Niels Andersen, der ved fælles hjælp fik hejst Dannebrog til tops på Frejlev stadion.

Medlem af Sportsudvalget Evald Lange Rise, kunne herefter byde såvel »gamle« som nye spillere velkommen til en ny sæson, hvor klubben forsat vil vægte det sociale og sportslige højt.

Samtidig vil vintervejret stille trænerne over for nye udfordringer ved gennemførelsen af sæsonens første træningspas. Men håbet er, at med etableringen af den nye annekshal til Frejlev hallen kan være medvirkende til, at fodboldspillerne kan finde tider inden døre.

Efter et trefoldigt leve for St. Restrup Idrætsforening krøb størstedelen af de fremmødte ind i hallen, hvor der var futsall-turnering. Dog var kulden ikke et tema for klubbens U15-pigehold, som trænede udendørs i fem kvarter.

Her efter var klubbens aktivitetsudvalg, i samarbejde med kantinekorpset, værter ved den obligatoriske suppe. Her efter gik snakken lystigt de efterfølgende timer, hvor bl.a. de ting, som rør sig i klubben, og hos medlemmerne, som bl.a. den nye hal samt det store ønske om flere fodboldbaner til afdelingen var blandt temaerne.

Serie 3 spiller første turneringskamp 31. marts, på udebane mod Aalborg Chang.


Læs her om de lokale førsteholds fodboldpuljer, i den kommende sæson:

www.e-pages.dk/nibeavis/215/8