Der var oplevelser på spil, da Keshia stod for en kundeaften som led i sin uddannelse.

En vellykket aften skal sammenfattes i en eksamensopgave, som Keshia Pilgård Jensen skal forsvare i næste uge.

Der vankede blomster fra kunderne til Keshia, efter et vellykket arrangement.

Keshia Pilgård Jensen, elev hos tøjforretningen Malou i Nibe, har med focus på tøj til piger i str. 42-56 gennemført en kundeaften i forretningen, som led i sin svendeopgave. 

Arrangementet bød på fremvisning af forskellige sæt tøj, fremvist efter facontype af tre lokale modeller, og gæsterne fik et indblik i, hvordan man skal klæde sig for at fremhæve sine gode sider og skjule de mindre gode. Der blev vist tøj, både til hverdag, til lidt fint og til fest.

Gæsterne ved arrangementet fik endvidere lejlighed til at bedømme, og udfylde et spørgeskema, som nu skal indgå i den endelige eksamensopgave, forklarer Keshia Pilgaard Jensen, der betegner aftenen som meget vellykket. Arrangementet skal nu analyseres og sammenfattes i en eksamensopgave, hun skal forsvare i næste uge.