- Søndag, 26. april 2015

Morten Ubbesen var for få dage på besøg på området ved Nibe Idræts- & KulturCenter, hvor man påtænker at placere en kommende skaterbane. Her sammen med Mads Pedersen og Mads Rask – i baggrunden Knud Tobiasen fra Nibe Samråd og landinspektør Tina Adamsen fra Aalborg Kommunes forvaltningn for By og Landskab.
På baggrund af et oplæg og efterfølgende samarbejde mellem Nibe Samråd og en forældregruppe, er der samtidig med kontakt til Aalborg Kommune, gennemført en interesse undersøgelse, som har fastslået interessen for at etablere en bane for skateboard aktiviteter i området ved Nibe Idræts- & Flere end 400 har interesse for skaterbane i Nibe KulturCenter.
Det er, som Nibe Avis tidligere har refereret, tanken at udlægge et område på skråningen overfor facaden til Nibe Idræts- & KulturCenter og derved lade det kuperede terræn være en del af skaterbanen, hvor der så efterfølgende kan placeres ramper, rails og hvad der ellers hører til en skaterbane.
Fra forældrekredsen har der gennem de seneste par måneder været forespurgt til interessen hos elever på Vokslev Friskole, Sønderholm Skole, Nibe Skole, Bislev Skole og Sebber Skole. Her har i alt 420 svaret et klart JA til interessen for at benytte en bane i Nibe. Samtidig er der oprettet en særlig facebook gruppe, hvor dialogen om en kommende bane foregår, og her er der for tiden 435 medlemmer, oplyser Anne Pedersen, der er blandt forældrerepræsentanterne.
Aalborg Kommunes konsulent for Fritidsområdet Morten Ubbesen understregede ved et møde den forløbne uge mellem de unge, forældregruppen og repræsentanter for Aalborg Kommune, at den bane, som kan etableres i Nibe, skal være en såkaldt øvebane – en bane, hvor helt unge og u-øvede kan starte skater aktiviteterne lokalt – og efterfølgende kan man søge til andre og større anlæg, bl.a. i Aalborg, hvor der dels allerede er andre anlæg – men der er også et større anlæg på vej.
På den måde kan alle tilgodeses; både de, der ønsker at udøve sporten lokalt og i mindre og nære rammer – og de unge, som med alderen søger større udfordringer. – Naturligvis er der også en økonomi i projektet, og den må vi også tage i ed, understreger Morten Ubbesen.









