Nibe Boldklubs førstehold skal vinde resterende kampe i efteråret, for at bevare pladsen i serie 2.

Nibe Boldklubs førstehold i serie 2.

FODBOLD: SERIE 2

Als Boldklub - Nibe Boldklub: 2 – 0 (2 -0)

Lørdag eftermiddag mødte Nibe Als i en kamp om overlevelse i serie 2.

Als startede kampen bedst og pressede Nibe langt tilbage på banen. Derfor var det heller ikke ufortjent, at Als efter pænt opspil og dårlige markeringer af Nibe holdet, kunne bringe sig foran 1 – 0 efter 20 minutters spil.

Først herefter begyndte Nibe spillerne at holde fast i bolden og vinde nærkampe. De formåede dog ikke at spille sig frem til store chancer og i stedet slog Als kontra 2 minutter før pausen, hvor Nibe begik straffespark og måtte indkassere endnu et mål.

I 2.halvleg var Nibe tvunget frem på banen, men den aggressivitet de tog med på banen blev forvaltet til 3 gule kort og derfor lykkedes det aldrig at sætte pres på Als i 2.halvleg.

Hermed er Nibe tvunget til at vinde de resterende kampe for at undgå en nedrykning.