- Lørdag, 4. september 2010

For anden gang inden for kort tid nedsætter Sønderholm Varmeværk den variable varmepris med 10 øre/kWt. Det betyder, at den variable varmepris sænkes til 60 øre/kWt. Af praktiske grunde bliver det varmeprisen for hele indeværende varmeår. Den variable varmepris er således sammenlagt sænket med 25 % siden 1. juli.
Årsagen til den nye prisnedsættelse er, at årsregnskabet for 2009/10 blev mere positivt end forventet ved budgetlægningen.
Prisnedsættelserne betyder, at et hus på 150 m2 med et forbrug på 17.000 kWt i varmeåret 2010/2011 vil få en besparelse på 4.250 kr., forklarer bestyrelsesmedlem i Sønderholm Kraftvarmeværk Jens N. Nielsen til Nibe Avis.
A conto indbetalingerne for september måned er ikke baseret på prisnedsættelserne, men det for meget indbetalte a conto beløb vil blive modregnet i de resterende ni indbetalinger.









