- Lørdag, 22. januar 2011

Mona Andersen - ny instruktør.
Startskuddet til årets dilettantkomedie i Vegger lød kort tid efter nytår, og holdet havde 3. januar den første øveaften.
Der er i år ny instruktør på Vegger dilettant’en, da den tidligere instruktør Eigil Mouritsen sidste år gav fanen videre, efter 25 år som instruktør, og flere end 60 år på de skrå brædder, ved flere af egnens revy- og dilettant forestillinger.
Den nye instruktør er den erfarne dilettant skuespiller Mona Andersen, som også spiller med i dette års forestilling.
Stykket, som i år skal præge de skrå brædder, hedder »Arv og Gæld«. Det er en fortælling om baronessen, som skal finde den rette til at arve hende. Hendes familie kæmper indbyrdes, om hvem der har arveretten, og det går ikke stille for sig. Men baronessen er en snu gammel ræv, som ikke giver sin arv til den første den bedste. Hvordan mon det kommer til at gå?
Årets Vegger-dilettant spilles igen i år på Vegger Skole, hvor salen den 2. weekend i marts er rammen om aktiviteterne. Dilettantholdet består i år af Mona Andersen, Grethe Michelse, Mona Sionsen, Thomas Valsted, Svend Andersen, Jan Nielsen, Dorthe Madsen, Tommy Trads Jensen, Kristoffer Thorup, Malene Schmidt Jensen, Birgith Svendsen, og som nyt skud på holdet er Gitte Pedersen. Som sufflør er igen i år Kirsten Mark Kristiansen.









