I Bislev findes der et vidunderligt kor, som ledes af Carsten Ullits Mortensen. 37-38 deltagere er der. når der er flest. Korsangen foregår i Bislev Aktivitetshus, og der er en fantastisk ånd omkring arbejdet med dette kor. Og den gode ånd starter jo gerne foroven. Der bliver sunget gospel – og koret hedder Landsbygospel. Replikkerne er rappe, humøret er højt, stemningen er varm. Korlederen spreder glæde. Opvarmning med massage, stemmetræning og sang er godt for sjælen.

For nylig blev der afholdt to koncerter sammen med »Blue Note Choir« fra Frederikshavn, der ledes af Line Mortensen, i henholdsvis Frederikshavn og Bislev. Begge koncerter var velbesøgte og det klingede godt i kirkerummet. De to kor vil gerne gentage succesen, og det lader sig sikkert nemt arrangere, da de to korledere er gift med hinanden.