Måske har hver enkelt grundejer i byen haft egen vandforsyning

Arkæolog Pia Lindholt viser her en efterladt latrin med to tønder oven på hinanden og en affaldsgrube eller mødding, hvor dele af en tønde kan ses i jordoverfladen. Disse efterladenskaber efter tidligere Nibenitter anslår arkæologerne til at være maksimalt 200 år gamle.

Udgravningsfeltet mellem Kirkestræde og Stenvej, hvor der er fundet adskillige brønde og latriner samt enkelte effekter efterladt af Nibenitter. Arkæologerne anslår flertallet af fund på stedet til at være omkring 200 år gamle.

Nordjyllands Historiske Museum udgraver i denne tid  en ældre bebyggelse på Kirkestræde 6 i Nibe, hvor den kommnende sognegård skal ligge. Bedømt ud fra fundene af keramik fra skåle, fade og tallerkener har der opholdt sig Nibe-boere på grunden siden 1500-1600-tallet.

Udgravningen har afsløret flere store nedgravninger, herunder en tre meter dyb plankebygget brønd, en affaldsgrube med en itugået tønde i og tre latriner, heraf to med bevarede tønder. På nuværende tidspunkt er museets arkæologer ved at udgrave en latrin med to tønder oven på hinanden og en affaldsgrube eller mødding, hvor dele af en tønde kan ses i jordoverfladen.

I nogle af nedgravningerne er der set fiskeskæl og fiskeben formentlig fra sild, og nogle af nedgravningerne kan have haft en funktion i forbindelse med håndtering af netop sild. Nibe var i middelalderen og langt op i tid domineret af sildefiskeri og deraf afledte erhverv, og forhåbentlig kan museet få vigtig viden om datidens sildeproduktion ved udgravningen.

Der tages i øvrigt mange træprøver fra de fundne tønder for at få dem dateret ved hjælp af årringsdatering og for at finde ud af, hvor tønderne er lavet. En bestemmelse af tøndernes produktionssted kan være med til at belyse Nibes handelsforbindelser i perioden.

Museet har igennem de senere år gennemført flere udgravninger i Nibes historiske bymidte, og der findes praktisk talt altid mindst én brønd på grundene. Det giver det indtryk, at hver enkelt grundejer har haft sin egen vandforsyning. Når en brønd var udtjent og ikke kunne bruges mere, anlagde beboerne selvfølgelig en ny brønd, og Nibe får dermed nærmest karakter af en "brøndenes by". Dette i modsætning til Aalborg, hvor brønde er mere sjældne, da beboerne i stedet for i mange tilfælde har anvendt Aalborgs åer som vandforsyning.

I den kommende uges trykte udgave af Nibe Avis ser vi nærmere på et par af de fund, der er gjort på stedet, og hvad området menes at have være anvendt til.