Nibes serie 3 hold indledte efterårssæsonen med en sejr på udebane over Aars

Med to mål i kampens sidste minutter besejrede Nibe Boldklubs bedste hold i serie 3 rivalerne fra IK Aars i efterårssæsonens første kamp.

FODBOLD - Serie 3

IK Aars - Nibe Boldklub: 1-3 (1-0)

Målscorere for Nibe: Mathias Johansen, Ervin Softic, Emil Lassen.

 

Nibe vandt mandag aften 3-1 over Aars i efterårets første turneringskamp. Hjemmeholdet Aars kom foran allerede efter 10 minutter og sad på det meste af spillet i første halvleg. Aars var hele tiden lidt foran Nibe i første halvleg og havde chancer til at komme yderligere foran, men en velspillende Nibe målmand i Kristoffer Høgh Andersen reddede Nibe.
Nibe kæmpede sig ind i kampen og kom også frem til et par gode forsøg men det blev ikke til scoring.

I halvlegen ændrede Nibe taktik og kom længere frem på banen. Pludselig var det Nibe der havde bolden mest og kom frem til flere chancer og efter 20 minutters spil kom Emil Lassen igennem på højre kant og sparkede et perfekt indlæg til Mathias Johansen der flugtede bold i mål til 1-1.

Herefter havde Nibe det meste spil men Aars var farlige på kontra angreb. Det blev ikke scoret på de chancer der var i denne periode og det så ud til Aars havde indstillet sig på uafgjort men Nibes Ervin Softic ville det anderledes og i det 44. minut fik han bolden i feltet og uden tøven sparkede han bold i mål bag en chanceløs målmand.

Ét minut inde i dommerens overtid fik Emil Lassen bolden på højre side og det så ud til han ville sparke endnu et perfekt indlæg i feltet. Indlægget blev ikke så præcist som ved første scoring men ramt bagerste stolpe og gik i mål. Et rigtig flot mål til resultatet 3-1 til Nibe.