- Lørdag, 26. marts 2011

Opvisningen blev indledt med en flot flagparade. Alle fotos: Mogens Jørgensen.

Der var gang i aktiviteterne på halgulvet.

Pia Fokdal og Karen Madsen modtog DGI's æresbevisning for 10 års lederarbejde.
Der var fyldt til sidste plads på tilskuerrækkerne, da Nibe Gymnastikforening lørdag formiddag indledte sin årlige sæsonafslutning, der som altid markeres med en gennemført og flot opvisning af alle de hold og forskellige indslag, som vintersæsonen er gået med at indøve.
Omkring 250 gymnaster bidrog til den flotte opvisning, som også havde en stor underholdningsmæssig værdi.
Et særligt indslag var, da 115 gymnaster fra DGI Nordjylland Brønderslev Gymnastikforenings Landsdels juniorhold entrede hallen og gav prøver på deres helt ekseptionelle kunnen, og publikum kunne her se med egne øjne, hvorfor og hvordan dette hold har skabt sig både et navn og resultater.
To medlemmer af Nibe Gymnastikforenings bestyrelse, Pia Fokdal og Karen Madsen, fik hædersbevisninger, i form af særlige nåle fra DGI, for 10 års lederarbejde. Æresbevisningen blev overrakt af Nibe Gymnastikforenings formand Inge Lise Jensen.









