- Torsdag, 7. juni 2012

Idemændene Bo Christensen og Peder Bach afslørede ØL-igencen.

Dagens ølhold skænker de første fadøl fra øl-igencen. Fra venstre Mads Sølver Pedersen, Peder Bach, Bo Christensen og Peter Møller Madsen.
Nibe Bryghus har taget sin nye salgsvogn i brug. Det nye køretøj blev tirsdag afsløret under festivitas på bryghuset.
Til at styrke salget og navnlig de mange demonstrationer af øl hos forhandlere, på markeder m.m., har Nibe Bryghus investeret i en lille salgsvogn.
Bryghusets bestyrelse og venner i øvrigt, brugte Grundlovsdag en times til på at afsløre og navngive »vidunderet«, som er praktisk i anvendelse under næsten alle vejrforhold – og så syner den flot dekorerede vogn godt på sin vej rundt i landet.
Bestyrelsesmedlem Peder Bach betegnede vognen som en god gave, til Nibe Bryghus, der i disse dage kan fejre fem års fødselsdag. Han takkede også en række virksomheder og enkeltpersoner, der har bistået med at få salgsvognen gjort klar.
Bestyrelsesmedlem Bo Christensen fulgte op og understregede, at Nibe Bryghus med vognen, gerne vil »gøre det lidt vildere« end kollegerne.
Peter Møller Madsen bragte Nibe Festivals hilsen, og roste bryghuset for at man »vil« være med. Det kendetegner ildsjæle, og her vises pder pionérånd.
Byrådsmedlem Mads Sølver Pedersen roste også projektet, inden han som den første drejede på ølhaven og navngav vognen: »ØL-IGENCEN«









