- Søndag, 17. juni 2012

Lørdag den var der fire ryttere fra Vegger ringridderlaug, som i Fårup v/Randers dystede i kunsten at fange den lille ring med en lanse.
Seksårige Jonas Knudsen (Vegger) på Regina, fangede 2 ringe, og fik en præmie for at stille op som yngste deltager. Han delte hest med sin mor, Dorte Knudsen (Vegger).
Lise Mortensen (Overlade) på Jeanett, fik pyntepræmien for sin udgave af H.C. Andersen til hest.
Tanja Kiib Jensen (Suldrup) red på Jessica, udklædt som isdronning, hun fik en 3 plads ud af de 14 deltagende ryttere.
Planlægningen af ringridningen i Vegger i august er godt igang, vi håber at alle første- og andenpladser fra de årets ringridninger, siger Lisbeth Kiib Jensen fra Vegger Ringridderlaug. Kongeringridningen foregår umiddelbart efter den almindelige ringridning i Vegger. Allerede nu er der ni forskellige kvalificerede, blandt andet Tanja Kiib Jensen og Dorte Knudsen.









