Kun flaget er nu splittet i den stolte gamle Nibeforening. Efter valg af en ny bestyrelse, næsten identisk med den forrige, står vi nu sammen i Nibe Marineforening, fastslår den genvalgte banjemester og PR-talsmand Allan Slot Mortensen.

Kristian Jørgensen står igen i front som formand for Nibe Marineforening. Sammen med ham blev den tidligere bestyrelse genvalgt, exklusivt et enkelt medlem, som allerede forinden havde bebudet sin afgang.

35 gaster var mødt op til Nibe Marineforenings ekstraordinære generalforsamling, hvor der skulle vælges ny bestyrelse. Den tidligere bestyrelse valgte at gå på den ordinære generalforsamling, da medlemmerne gav dem et mistillidsvotum, med baggrund i at forkaste et forslag om køb af den tidligere Rigssal i Nibe til ny marinestue.

Dog viste det sig at, medlemmerne nok ikke synes den tidligere bestyrelse havde skidt så meget i nælderne, så de valgte at indsætte den tidligere bestyrelse i den nye.

Dog var der nyvalg til Carsten Rasmussen, Skørbæk, idet tidl. kasserer Erik Sommer valgte ikke at lade sig genopstille.

Derefter ser bestyrelsen således ud:

Formand Kristian Jørgensen

Næstformand Hans Jørgen Christensen

Kasserer Hilmar Kollerup Madsen

Banjemester-webmaster & Pr-mand Allan Slot Mortensen

Hovmester Poul Erik Petersen

Sekretær og flagbærer Hans Jørn Abildgård

Medlem Carsten Rasmussen

På de øvrige 4 poster var der helt nye ansigter:

1.     Suppleant Jørn Larsen, Bislev

2.     Suppleant Troels Hollesen, Snorup

Og på revisorposterne kom et par garvede herrer:

Poul Dahlstrøm og Torben Hermansen.