Nibe-området stemmer NEJ i Farstrup og i Frejlev, men et snævert JA i Nibe.

Stemning fra valgstedet i Farstrup. Her er det Annelise Eliassen, der får udleveret sin stemmeseddel.


I Farstrup (60,2/39,8) og i Frejlev (51,7/48,3) stemte vælgerne nej til de retslige forbehold. Resultatet i Nibeområdets største valgsted i Nibe blev derimod et snævert JA, nemlig med en margin på kun 1,4 procent points (49,3/50,7).

Ligesom det er tilfældet i det øvrige Danmark, har de lokale vælgere i Nibeområdet samlet stemt nej til de retslige forbehold ved torsdagens afstemning om de retslige forbehold i forhold til EU. Men valgstedet i Nibe skiller sig altså ud med et snævert JA.

Valgdagen igennem var der god tilstrømning til valgstederne i hhv. Farstrup Hallen, Nibe Idræts- & KulturCenter og til Frejlevhallen. Det vidner stemmeprocenterne om, idet disse i løbet af dagen blev opgjort hver time og de lå stort set foran den seneste afstemning i forhold til EU, nemlig i 25. maj 2014.

De endelige procenter og stemmetal blev:
Farstrup: 60,2/39,8 – (NEJ: 672 / JA: 445) 18 blanke - 1 ugyldig.
Nibe:      49,3/50,7 – (NEJ: 1751 / JA: 1800) 52 blanke - 8 ugyldige.
Frejlev:   51,7/48,3 – (NEJ: 1444 / JA: 1348) 35 blanke - 11 ugyldige.

De lokale stemmeprocenter blev:
Farstrup: 71,40
Nibe:      72,84
Frejlev:   73,94

Det samlede landsresultat: NEJ 53,1% / 46,9%
Stemmeprocent: 72,0%