- Tirsdag, 10. februar 2015
St. Restrup IF tog søndag i mod gæsterne fra Lystrup, til det første af to indbyrdes opgør, om at blive i Futsal Liga Vest til den kommende sæson. De to mandskaber har mødtes en gang i indeværende sæson. Det endte med en Lystrup-sejr i Frejlevhallen med cifrene; 4-6 efter et tæt opgør.

St. Restrup IF's ligahold i Futsal. Bagest fra venstre er det: Martin Aagaard Jensen, Malthe Kristensen, Martin »Tyr« Pedersen, Michel Valdemar, Issac Kayemba. Forrest fra venstre: Christian Montoya, Jens Holt og Rasmus Søholm.
FODBOLD, nedrykningsspil: Futsal Liga Vest
St. Restrup IF – Lystrup: 1-8: (1-4)
Målscorer: 1-3: Martin »Tyr« Pedersen.
Kampen startede med en hurtig Lystrup-scoring til 0-1. Her efter var opgøret relativt lige. Begge hold havde deres muligheder, hvor Martin Ørbæk Jensen tog fra i St. Restrup-målet. Efter 7 minutters spil blev Michel Valdemar vist det røde kort efter en omdiskuteret situation. St. Restrup-holdet klarede de to minutters undertalsspil flot, og holdet Lystrup fra scoring. Kort efter undertalsspillet bragte Lystrup sig på 0-2, og kort tid efter scorede de til 0-3. Efter 17min spil sendte Martin »Tyr« Pedersen en hårdt skud af sted mod Lystrup-målet, som strøg ind bag målmanden, til reducering 1-3. I halvlegens sidste sekunder bragte Lystrup sig på pauseresultatet 1-4.
Anden halvleg startede med Lystrup i teten. Med to hurtige scoringer til 1-5 og 1-6 fjernede de reelt den sidste mulighed for et godt St. Restrup-resultat. Midtvejs i halvlegen blev det til 1-7 til Lystrup, og inden slutfløjtet blev det til 1-8, som også blev kampens resultat.
Returopgøret spilles fredag i Lystrup, hvor 1-8 resultatet stiller Lystrup i en yderst favorabel position for at forblive i Futsal Liga Vest til næstkommende sæson.









