- Fredag, 16. juli 2010

Når Nibe på lørdag formiddag slår dørene op til en rigtig markedsdag på det gamle brolagte torv, skruer de mange handlende i boderne samtidig tiden 100 år tilbage.
Det er samtidig 9-året for den første »Gammeldaws Torvedag«, og dagen er blevet et årligt tilbagevendende højdepunkt i juli måned.
Det er Nibe Handelsforening, der står bag arrangementet, som omfatter ca. 40 markedsboder fra Nibe forretningsliv og forskellige markedsbrancher.
Også en række aktiviteter vil præge markedsdagen, bl.a.: Kørsel med hestevogn, salg af grillet svinekam, nybagte vafler, friske grøntsager, røgvarer fra Sildegiggen, kåring af de bedst udklædte børn.










