Mange mødte op på det interessante og hyggelige Arkiv ved Sønderholm Skole.

Lokalhistorisk Forening for Frejlev, Nørholm og Sønderholm Sogne markerede for nylig Arkivernes Dag med et Åbent Hus på foreningens arkiv på Sønderholm Skole. Arrangementet blev besøgt af mange interesserede, der ønskede at se hvad arkivet indeholder. Desuden fik arkivet nye arkivalier denne dag, bl.a. kom Sønderholm Vandværks formand gennem de sidste 40 år, Jørgen Christensen med vandværkets første protokol, der på første side indeholder referat fra den stiftende generalforsamling i 1935, samt mange andre spændende dokumenter.