Jubelen brød løs efter kampen, da topplaceringen var en kendsgerning.

Efter sejr over de nærmeste rivaler fra Vejgaard sikrede Nibe Serie 2 Dame Senior i fodbold sig første pladsen i puljen.
Det blev til en tæt og intens kamp på udebane i Vejgaard, der bølgede frem og tilbage. Nibe kvinderne modstod dog presset og spillede sig til en flot 3-2 sejr.
Selv om der stadig er en kamp tilbage i sæsonen kan Nibe ikke hentes.
Ind til videre har Nibe kvinderne i denne sæson været ubesejret i 9 kampe i træk.
Nibe kvinderne fik reelt først dannet et dame 11 mandshold i efteråret 2012. Alligevel har de her i foråret kunne finde en sikker opskrift på en vinderkurs.
Dette betyder en endnu mere intens sidste hjemmekamp d. 23/6 kl. 13:30 mod Gistrup, hvor det skal afgøres hvem af de 11 serie 2 vindere i Jylland, der skal spille om oprykning til serie 1.