Bagest fra venstre: Simon Pedersen, Jeppe Frey, Peter Holmgaard Jensen, Nicklas Hansen, Nicolai Frejlev Sørensen, Erik Høygaard, Jonathan Overgaard, Jonas Laursen, Andreas Sloth, Mathias Faaborg Sørensen, Marcus Warming, Rasmus Gade, Rasmus Staun, Anders Berring (træner). Forrest fra venstre: Tobias Buus, Martin Trads, Martin Brink, Casper Lohse, Afshin Hanifi. Liggende forrest: Anders Rimmen og Martin Therkildsen. På billedet mangler: Bertil Søndergaard og Emil Lassen (træner).

Der er sket meget for U15 drengene i Nibe Boldklub på det seneste. De sluttede jo efterårssæsonen af med en oprykning til A-rækken og er nu klar på de sportslige udfordringer, som denne række byder på.
- Da de har døjet med en noget smal trup, har vi været heldige at få et samarbejde med Vegger IF, som også stod med store udfordringer med at stille hold på netop denne årgang. Der er derfor 21 drenge i truppen nu, der møder trofast op til træningen, fortæller Heidi Hansen.
Nibe/Vegger samarbejdet har været i gang næsten fra sæsonstart og de har derfor allerede snuset til det lidt højere tempo, som de kommer til at møde i A-rækken. Heldigvis har det vist sig, at de godt kan være med. De har således både vundet, tabt og spillet uafgjort – alt i alt har de haft nogle utrolig tætte og spændende træningskampe, hvor der bliver gået til vaflerne - senest mod Aars, hvor de trak det længste strå og vandt 1-0 på en super fighter indsats. Holdet er nu klar til, at den rigtige turnering går i gang, så der kan blive fightet og knoklet endnu mere.