På billedet ses de tre elever ved præmieoverrækkelsen.

Tre elever fra Hasseris Gymnasium: Peter Røhr Tunstall 1z, Karen Rygaard Poulsen 1y og Sofie Bendixen 1x havde ved dygtighed og godt teamsamarbejde kvalificeret sig til deltagelse i den Europæiske Science Olympiade, der fandt sted for nylig i Göteborg.

Peter Røhr Tunstall bor i Nibe.

Sammen med deres lærer deltog de i marts i dette års udtagelsesfinale, som fandt sted på det nye center for sciencetalenter – Science Center Sorø. Her dystede de tre veloplagte elever mod elever fra andre gymnasier i eksperimentelt arbejde i fagene biologi, fysik og kemi. De skulle bl.a. bestemme alger i en vandprøve, fremstille et hydrometer, bestemme saltindhold i fjordvand.

De vandt og blev – sammen med det andet vinderhold fra Espergærde Gymnasium – de to danske hold, der gik videre til den internationale olympiade I Gøteborg.

Resultatet af deres deltagelse her blev en bronzemedalje.