- Søndag, 14. juni 2015

St. Restrup-træner; Michel Valdemar fik den obligatoriske lufttur af sine spillere efter holdet, via en 1-5 sejr over Svenstrup, sikrede sig både førstepladsen og oprykning.

St. Restrup topscorer Christian Montoya var også målfarlig i oprykningskampen mod Svenstrup. Han scorede tre mål, og er oppe på imponerede 26 fuldtræffere i 13 kampe.
FODBOLD – Serie 3, herrer
Svenstrup-Godthåb IF - St. Restrup IF: 1-5: (0-2)
Målscorer: 0-1: Christian Montoya, 0-2, 0-3: Benjamin Ajero, 0-4, 0-5: Christian Montoya
St. Restrup IF skulle lørdag eftermiddag forsøge at krone en fantastisk sæson, med en sejr, der ville sikre holdet førstepladsen i puljen, og oprykning til næste sæsons serie 2.
St. Restrup IF satte sig hurtigt på opgøret, og allerede efter 10 minutter var det holdets topscorer; Christian Montoya, der kunne sende holdet på oprykningskurs med sin scoring til 0-1. Efter scoringen bibeholdt St. Restrup IF det gode spil, men det var Svenstrup-Godthåb IF, der fik den største målchance. Max Friis, i St. Restrup-målet, viste stor klasse, da han perfekt afværgede 1-mod-1-situationen. Kort efter var det Benjamin Ajeros tur til at vise klassen, da han flot udplacerede Svenstrup-målmanden, og bragte St. Restrup IF i front med 0-2. Dette var også stillingen ved pausen.
Anden halvleg startede uændret i forhold til kampens første. St. Restrup IF var dominerende, og efter 55 minutter scorede Benjamin Ajero til 0-3, og punkterede reelt Svenstrups muligheder i opgøret. Efter 65 minutter var det så igen Christian Montoya, der på perfekt forarbejde af Claus Fuglsang, kunne sparke bolden i mål til 0-4.
Mod kampens slutning blev St. Restrup IF’s Søren Førby og Michael Thomsen begge vist det gule kort. Trods to mand i undertal var det stadig St. Restrup IF, der skabte chancerne. Kort før slutfløjtet scorede Christian Montoya sit 26. Sæsonmål, da han fuldendte sit hattrick med sin scoring til 0-5. Inden slutfløjtet fik Svenstrup reduceret til 1-5.
Da dommerens slutfløjt lød, brød jublen løs blandt spillerne på St. Restrup-holdet, og de mange medrejsende St. Restrup-tilskuere. En kæmpe forløsning for St. Restrup-mandskabet og træner; Michel Valdemar, som har sikret holdet, og klubben, en tilbagevenden til serie 2, hvor holdet sidst var at finde i 2009. Holdets sidste kamp mod Vejgaard er derfor kun af kosmetisk betydning. Dog kan holdet ved i denne kamp at undgå nederlag, gå ubesejret gennem sæsonen.









