Tidl. menighedsrådsformand og medlem af byggeudvalget Bent Møller tog sammen med provst Jens-Anders Djernes det første spadestik til byggeriet af den nye sognegård.

Torsdag blev arbejdet med byggerie af den kommende sognegård i Nibe sat i gang.

Det skete ved en formel igangsætning, hvor Nibe-Vokslev Menighedsråd som bygherre markerede igangsætningen med taler og første spadestik af Bent Møller – mangeårig formand for menighedsrådet og provst Jens-Anders Djernes.

Byggestarten blev overværet af omkring 60 fremmødte, der alle hørte menighedsrådsformand Jesper Have byde velkommen og introducere Jens-Anders Djernes som den, der motiverede byggeriet.

Det egentlige byggeri går nu i gang én af dagene med murer- og entreprenørfirmaet Henriksen og Madsen, Løgstør, som totalentreprenør i samarbejde med arkitektfirmaet C. F. Møllers Tegnestue.

Læs mere om byggestarten i næste uges trykte udgave af Nibe Avis.