DCH Nibe tager 1., 2. og 3. plads i weekenden og får ny E-hund/-hundefører.

Eddie og dens fører Pia Reintoft opnåede en flot førsteplads.

Lørdag startede Kurt Nielsen og border collien Andy i Lille Nordisk i Ikast. Det blev til 196 point og dermed en flot 2. plads og en ekstra præmie for at have lavet dagens bedste feltsøg.

Samme dag deltog Pia Reintoft med Eddie og Hanne Sten Hansen med Troja i lokalkonkurrence i lydighed i DCH Thisted.
Det blev til en særdeles flot 1. plads til Pia Reintoft og Eddie med 277,50  point og dermed fik ekvipagen deres sidste oprykning til Eliteklassen.

Hanne Sten Hansen og Troja blev nr. 3 med 265,05 point.