Børnene fra Dragehaven i Nibe samlede affald og mødte Skovsvinet.

Frejlev Borgerforening samlede ca. 100 kg affald.

I Vegger blev det talt op, hvor meget affald der blev samlet.

Søndag deltog Frejlev Borgerforening i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling .

I år var datoen sat tidligere end sædvanligt, og det kan være grunden til at skuffende få mødte op. Men de få der kom samlede på få timer ca. 100 kg affald ind – incl. mange dåser.

Borgerforeningens formand Rita Rasmussen opfordrer alle til at undlade at smide noget som helst i naturen og give dette budskab videre til deres børn, så det forhåbentligt ikke er nødvendigt med denne dag i fremtiden, da så få som sagt viser interesse herfor!!

Sønderholm til kamp mod affaldet
I et samarbejde mellem Sønderholm Motionsklub, Sønderholm Borgerforening og Danmarks Naturfredningsforening blev der lørdag samlet affald ind i Sønderholm og omegn. 38 deltagere samlede på knap 2 timer intet mindre end 161,5 kg affald, herunder 254 dåser!!! Deltagerne samledes i Lergraven. Her var der efter indsamlingen grillmad til alle deltagerne. Sidst, men ikke mindst sluttede dagen med en stor rundboldkamp. Her kom der sved på panden i det gode forårsvejr, som viste sig fra sin bedste side.

Resultatet af indsamlingen søndag aften viste, at der i hele Danmark var blevet indsamlet 80.900kg affald og 109.030dåser. Her under tegner Aalborg kommune, og dermed også indsamlingen i Sønderholm, sig for 1820 kg indsamlet affald og 2435 dåser.  

Oprydningsdag i Vegger
Søndag havde Vegger Borgerforening og KFUM-Spejderne inviteret voksne og børn til arbejds- og oprydningsdag. Igen er der ved at ligge en del affald i buske, på fortove og stier, samt de grønne områder i Vegger.

Det var rundstykker og kaffe og juice til de morgenfriske  40 friske borgere, som havde lyst til at deltage i det gode projekt og det var især børn og deres forældre, og voksne der lige havde en formiddag til fællesskabet og den gode gering for miljøet.

Spejderne stod for at dele hold ud til de forskellige veje i byen, og borgerforeningen havde projekt bænke i parken, i bymidten ved storke springvandet. 

Formiddagen sluttede på Vegger Stadion hvor dagens høst blev samlet ind, så den kunne blive kørt til forbrændingen samme dag. Spejderne lavede en liste over det, indsamlet: 170 dåser – pant, 25 dåser + pant, 18 flasker og 11 sække med div. affald.   

Dragehaven Nibe var med
Også Børnehaven Dragehaven deltog i Danmarks Naturfredningsforenings landsdækkende affaldsindsamling. Børnene samlede med stor interesse ca. 10 kg affald, og tilmed en rusten liggestol. Efterfølgende blev affaldet sorteret.

– Fredag afsluttede vi med besøg af et rigtig skovsvin, som kastede om sig med affald, som børnene efterfølgende samlede op igen. Børnene fortalte derefter skovsvinet hvor alt affaldet skal hen, fortæller Anja Vestergaard Pedersen til Nibe Avis.