- Mandag, 8. september 2014

Mads Friis Andersen er klar til DM i traktortræk på Bornholm.
Mads Friis Andersen, der stammer fra Simested ved Vokslev, har ved Nordjysk mesterskab kvalificeret sig til Danmarksmesterskaberne i traktortræk på Bornholm den kommende weekend.
Kun to trækkere fra Jylland har kvalificeret sig i denne klasse.
Traktortræk har været Mads’ store interesse i flere år hvor det også er blevet til mange pokaler. Han trækker ved mesterskaberne i en Case Magnum 335 i klasse 6.
Mads’ familie bakker op om hans deltagelse hvor nogle af dem tager turen til Bornholm for at støtte ham.









