OPDATERET

U18 pigerne fra Nibe, Vegger og Løgstør har vundet fem ud af seks kampe med en samlet målscore på 20-5. Torsdag spiller holdet finale i U18 rækken.

Torsdag spillede de danske piger i NVL Alliancen (Nibe - Vegger - Løgstør) sig videre i fodboldturneringen Costa Brava Cup ved Barcelona.

Pigerne havde allerede onsdag kvalificeret sig til semifinalen, hvor de mødte de danske piger fra FC Damsø. Her vandt Nibe med 3-1, hvorefter de svenske piger fra Heffnersklubbens FC ventede. Men Nibe-pigerne fortsatte ufortrødent deres sejrsrække og vandt også finalen, denne gang med 1-0.

-     -     -     -     -

Et fodboldhold i U18 rækken med piger fra samarbejdsklubberne i Nibe, Vegger og Løgstør er i disse dage i Barcelona, hvor de deltager i en stor fodboldturnering med hold fra mange lande.

Pigerne er i pulje med fire danske og to svenske hold, og  til og med onsdag har de vundet fem ud af seks kampe mod svenske Kiruna (3-1), Frederikshavn (5-1), svenske Bergnäsets (2-0), Firehøje (5-1) og Bjerringbro (5-0). Tirsdag led holdet sit hidtil eneste nederlag, nemlig til lokalrivalerne fra Aalborg Freja (0-2).

NVL-alliancen har således vundet sin indledende pulje med 15 point, hvorimod de nærmeste konkurrenter fra Aalborg Freja »kun« har samlet 14 points.

Torsdag eftermiddag spiller holdet finale i turneringen, mod en endnu ikke udpeget modstander.

Michael Frendrup fra Nibe Boldklub, som er med på turen siger til Nibe Avis: – Det kører bare derud af, masser af højt humør og god indstilling af alle i kampene.