Nibes U17 drenge spiller oprykningskamp i weekenden.

Nibe skal forsøge at gøre arbejdet færdig i sæsonens sidste kamp, på lørdag, hvor holdet møder rækkens nummer 2 LKB Gistrup på udebane, i direkte kamp om oprykning.

Nibe har haft en forrygende sæson med lutter sejre og en suveræn målscore på 35-5 efter 7 kampe. Gistrup har dog også haft en god sæson og kun tabt point til netop Nibe, en kamp som endte 4-0 til de grønblusede. Et lidt misvisende resultat da det var en meget jævnbyrdig kamp, men hvor Nibe var bedst til at udnytte sine chancer og holde koncentrationen.

Mange spillere har i denne sæsonen gjort det godt for Nibe holdet og alle 20 mand i truppen har bidraget til at man lørdag kan sikre sig oprykning. Man må dog fremhæve anfører Sebastian Julin, som med sin fantastiske arbejdsindsats og blik for spillet, har været en af holdets bedste sammen med holdets topscorer Niels Vestergaard der ud over 15 mål i 5 kampe også har lavet 5 assists.

Nibe håber at mange har lyst til at bruge et par timer lørdag eftermiddag på til at komme og støtte, lyder det fra holdet.