- Fredag, 8. juli 2016

Situation fra sidste års Gammeldaws Torvedag i Nibe, hvor Torvet var under renovering. Nu står Torvet færdigt.
Nibe fastholder tradition med en sommer-torvedag på lørdag.
I rigtig gamle dage blev der holdt »Store Nibe Marked«, og det var en årlig begivenhed, der senere er holdt i hævd – ved Ringriderfester, Sildemarkeder og nu som en sommerbegivenhed, hvor lokale handlende faldbyder deres varer på Torvet og i gaderne, fulgt op af forskellige indslag.
Nu på lørdag sker det så igen. Nibes lokale handlende suppleret med enkelte andre boder, rykker lørdag på gaden og holder de gamle traditioner i hævd – til glæde for lokalbefolkningen og områdets turister.
Som det fremgår af programmet, åbner de mange boder lørdag formiddag, samtidig med markedet åbnes ved formand for Nibe Handelsforening Bjarne Svendsen.
Ud over de mange boder sælges der vådt og tørt, og der er musikalsk underholdning.










