Anneli Holm (i orange jakke) og hendes praktikant.

Lions Club Guldgåsen afviklede for nylig aften et foredrag om Mindfullness. Der var mødt 100 forventningsfulde kvinder op, som indledningsvis nød et glas bobler.

Derefter fortalte sundhedscoach Anneli Holm om Mindfullness, hvordan vi med vores tanker og handlinger kan bringe større bevidsthed ind i vores liv og dermed få meget kvalitet og tilfredshed i dagligdagen, fortæller Susanne Jensen, vicepræsident i Lions Club Guldgåsen Nibe.

Der blev efterfølgende nydt en tapastallerken og aftenen sluttede med en siddende meditation.
Aftenens overskud går ubeskåret til at sende en handicappet  (alder 18 – 30 år) og dennes hjælper på en lejr til sommer. Lejren arrangeres af Lions og afvikles i Osted på Sjælland. Lions Club Guldgåsen takker alle der mødte op og støttede det humanitære arbejde, fortæller Susanne Jensen.