Der blev gået til sagen, i de mange kampe under Diddl Cup: I rødt: »De Blå Tøser«, Enghuset, Nibe Skole, og i sort: Muslingetøserne, Fjordhuset, Nibe Skole.

Vinder af turneringen for 1. klasse: Team Egerns All Star, Skovhuset, Nibe Skole.

Den 5. Diddl Cup i poigefodbold blev den forløbne weekend afviklet i Nibe Idræts- & KulturCenter. Stævnet blev atter en succes, med 25 hold og dermed 155 pige fodboldspillere. Ikke så mange som sidste år men dette skyldes at f.eks. Skørbæk-Ejdrup Friskole havde et andet arrangement på deres egen skole, forklarer stævneleder Kim Philipsen.

Dagen startede med kampe for de yngste i 0’ og 1’. klasse. Her er der fin forældreopbakning hvilket betyder omkring 200 forældre/bedsteforældre til at heppe og klappe pigerne til at yde deres bedste. Der var også god opbakning resten af dagen til pigerne. Nogle af drengene fra de forskellige klasser var også til stede for at se klassekammeraterne spille fodbold, fortæller Kim Philipsen, der også roser de lokale forretninger for sponsering af spurtpræmier til målscorerne samt andre fine finesser. Forældrene havde termokanderne med og nogle valgte at bage en kage i dagens anledning. 

Nibe Boldklub og andre lokale fodboldklubber får gennem dette arrangement mange nye pigemedlemmer, hvilket i længden betyder bedre resultater i klubberne, forklarer Kim Philipsen.

Dagen sluttede med præmieoverrækkelse til 5. klasserne hvor der virkelig var blevet »gået til stålet« hele dagen. Under hele stævnet blev der spillet musik – temaet var tidligere MGP- melodier da pigerne senere på dagen skulle se dette i TV. Dette var med til at lave den rette stemning, slutter stævnelederen. 

De bedste resultater:

0. kl.: Diddl Pigerne, Enghuset, Nibe

1. kl.: Team Egern Allstars, Skovhuset, Nibe

2. kl.: De Blå Tøser, Enghuset, Nibe

3. kl.: Football girls, 3.B

4. kl.: Boldpigerne, 4B

5. kl.: Black Eyed Peas, 5B