NB's Jesper Møller i nærkamp med en Løgstør spiller i efterårets hjemmekamp mod samme hold. Jesper Møller havde Nibes første store chance i lørdagens kamp, uden den dog blev omsat til mål.

Lørdagens målscorer Mick Andersen i efterårets hjemmekamp mod Løgstør, som Nibe tabte med 1-3. I baggrunden Karsten Vang.

Allan Nielsen (med front til) stod for Nibes anden scoring i lørdagens kamp mod Løgstør.

FODBOLD - SERIE 2

LØGSTØR - NIBE: 1-2 (0-0)

Lørdag spillede Nibes herrer i serie 2 lokalopgør mod Løgstør på Løgstør stadion. Det var et afbudsramt Nibe-hold, der skulle prøve at revanchere de to holds første møde, som Løgstør havde vundet 3-1.

Løgstør startede kampen bedst, og det var tydeligt, at Nibe havde flere nye spillere i startopstillingen. Men efter det første kvarter fik Nibe-spillerne arbejdet sig godt ind i kampen og efter 20 minutters spil fik NB´s Jesper Møller en friløber, der dog blev reddet af Løgstørs målmand. Kort tid efter var samme Jesper Møller på spil igen, men heller ikke denne chance resulterede i mål.

5 minutter inden pausen fik Nibe et gult kort og startede derfor 2. halvleg i undertal. På trods af undertals-situationen kommer Nibe foran 0-1, da Allan Nielsen erobrer en løs bold og spiller Mick Andersen fri, efter dennes flotte dybdeløb over 30 meter. 20 minutter senere var rollerne byttet rundt, da Mick Andersen spiller bolden inde i feltet til Allan Nielsen, som scorer til 0-2. Nibe-holdet havde herefter kampen under kontrol indtil 3 minutter før tid, hvor Løgstør blev tildelt et meget tvivlsomt straffespark, som de omsatte til mål.

Flere mål blev det ikke til, og kampen endte dermed 1-2 til Nibe. Det var således en meget tilfreds vikarierende træner Steffen Agerbo Jensen, som kunne konstatere, at Nibe tog et stort skridt imod endnu en sæson i serie 2, hvor han selv overtager træner posten.