Personerne bag årets fodboldboldskole, ”RIF Soccer Camp” hos St. Restrup IF, har svært ved at armene ned igen. Afholdelsen af årets fodboldskole blev nemlig en kæmpe succes på flere plan.

Rasmus Lund Nissen går til bolden i en afslutningsøvelse.

DeltagerrekordDeltagere til årets fodboldskole strømmede til. Billetterne blev revet væk på førstedagen af billetsalget, og udsolgt på blot 4timer. Det betød at alle 236 pladser var besat. Det betød samtidig et større koordinatinsarbejde, da både begge haller, kælderen under den ene hal, alle fodboldbanerne samt det grønne areal nord for Frejlev kirke skulle tages i brug for at rumme det store deltagerantal. Vejret viste sig fra begge sommerparametrer; skybrud på førstedagen, et par dage med regn og blæst samt fremragende vejr sidst på ugen. Det overordnede tema har været teknisk træning. Her har børnene lært nye finter, sparketeknik, hovedstød og meget meget mere. I mens deltagerne har brugt de mange timer med fodbolden, har en række frivillige forældre passet klubbens kantine, og sørget for forplejning af spillere og trænere. Energi skal der til - for spillerne har været igennem 6 timers træning dagligt.

Stor sponsoropbakning 
Initiativet fra RIF’s fodboldafdeling, ved Thomas Horskær i særdeleshed, om at afholde egen fodboldskole; ”RIF soccer camp”, hvor både det sportslige, sociale og kammeratlige har været i højsæde, har været yderst godt hjulpet af en lang række sponsorere. De har været med til at sikre, at hver enkelt deltager ved RIF Soccer Camp er blevet udstyret med et sæt flot træningstøj samt en fodbold af en høj kvalitet. Næst har AaB, som samarbejdsklub, givet ikke mindre end 300 billetter til superligakampen: AaB – FC Midtjylland.

Stort økonomisk overskud
I kraft af de mange tilmeldte deltagere til fodboldskolen, og de mange sponsorkroner der er blevet givet, har årets fodboldskole genereret et økonomisk overskud. Et overskud, der endeligt ikke er opgjort, men pengene er øremærket til at sende ungdomshold ud på fodboldoplevelser i både ind- og udland.