- Tirsdag, 22. april 2014

Dagens vindere bagest fra venstre: Leif Jensen, Alice Larsen, Dorthe Nielsen, Lise Marcher, Poul Erik Jensen, Ole Ruby, Allan Amstrup, Anne Katrine Jensen og Morten Jensen. Forrest fra venstre: Niels Henrik Jensen, Evy Moric og Stephan G. Jensen.
Nok er nordjyder vante til en frisk vind, men alligevel var det ganske hårde betingelser, der mødte deltagerne i Multiform Turneringen søndag den 13. april. En strid blæst fra vest piskede hen over banen, og mange gange måtte bags og trolleys sikres med et fast greb for ikke at blæse væk.
Dog er alt vejr som bekendt golfvejr, og omstændighederne taget i betragtning blev der halet rigtig mange gode scores i land. Overrækkelsen af de mange flotte præmier sponseret af Multiform by Kjær og Simonsen foregik fornuftigvis inden døre i perfekte rammer i det nye, flotte klublokale.
Præmietagere i de tre rækker blev følgende:
A-rækken (slagspil)
1. Stephan G. Jensen: 75 slag
2. Morten Rosenkilde Jensen: 76 slag
3. Allan Amstrup: 77 slag
B-rækken (stableford)
1. Niels Henrik Jensen: 38 point
2. Ole Ruby: 37 point
3. Lise Marcher: 35 point
4. Poul Erik Jensen: 33 point
5. Anne Katrine Jensen: 33 point
C-rækken (stableford)
1. Dorthe Nielsen: 37 point
2. Alice Larsen: 37 point
3. Leif Jensen: 36 point
4. John Sohn: 35 point
5. Torben Langeland Bach: 34 point
Klubbens nye formand, Leif Jensen, havde en rigtig god dag: Ud over tredjepladsen i C-rækken løb Leif også med præmierne for nærmest flaget på både hul 4 og hul 17 med henholdsvis 0,66 m og 1,28 m. Hos damerne ramte Evy Moric 4. green 3,70 m fra pinden.










