- Lørdag, 5. december 2015

Rokkedahls kyllingefarme ved Kølby.

For femte gang slår Rokkedahl søndag dørene op og holder Åbent Landbrug og Julemarked. Igen i år med mange lokale udstillere og rigtig mange besøgende ventes til Kølby – sidste år 1.625 besøgende.
I år med BageDyst!
– I år lægger vi op til, at lokale bage-mænd og -koner kan komme med deres bidrag. Dommerne skal smage på herlighederne og i fællesskab finde en vinder, fortæller Anja Møller, direktør for Rokkedahl Energi, der er ét af fire selskaber under Rokkedahl-paraplyen i Kølby.
Efter kagekonkurrencen, vil kage og kaffe blive solgt til publikum og alt salg går ubeskåret til Børnekræftafdelingen 303B på Aalborg Sygehus Nord.
Dommerne i den store kagedysk er TV2’s »Gutterne fra Kutterne«, folketingsmedlem Søren Gade, Rådmand Tina French Nielsen og sognepræst Annelise Skjerning Hejlskov.
Danmarks største kyllingeproducent
På Nymøllevej 126B i Kølby ligger Rokkedahls hovedsæde.
Adressen tæller fire selvstændige virksomheder, 25
medarbejdere – og i spidsperioder tælles endnu flere.
Overordnet for alle virksomhederne er nyskabelse, bæredygtighed, perfektion, og omsorg for produktet. Vi gør tingene helt og med en god mavefornemmelse, understreger Anja Møller.
Grundstenen til Rokkedahl Landbrug blev lagt i 1963 af Marks (nuværende ejer) bedstefar Egon. Rokkedahl Landbrug er i dag Danmarks største slagtekyllingeproducent, med 10 mio. kyllinger pr. år produktion af eget foder på 1.300 hektar landbrugsjord.










