Det lykkedes lørdag eftermiddag Nibe Håndboldklubs unge mandskab i U18 rækken at vinde lokalopgøret mod rivalerne fra Svenstrup med cifrene 33-22.Holdet er demed sikret en plads i forårsturneringens 1. Division.

Nibes forsvar på hårdt arbejde i første halvleg. Fra venstre: Mikkel Pedersen, Andreas Brunsgaard, Jakob Schüsler, Mads Krogh og Kris Kristensen.

HÅNDBOLD, U18, 2. Division:

Nibe HK - Svenstrup: 33-22 (17-12)

Målscorere for Nibe: Kris Kristensen 6, Andreas Brunsgaard 6, Mikkel Pedersen 5, Mads Krogh 4, Morten Adelsen 4, Jakob Shüsler 4, Mathias Blaabjerg 2, Christian Nøhr 1.

Lørdag skulle det sidste stik tages i kampen mod oprykning til 1. Division. Kampen var mod rivalerne fra Svenstrup.

Lidt i vanlig stil var spillet det første kvarter ikke prangende og Svenstrup hængte godt på. Ca. 12 min inde i 1. halvleg, var stillingen 7-7. Herfra begyndte de unge drenge at tage opgaven mere seriøst, og med et forsvar og stor spillende Jens Holt på mål, kom der gang i kontraen og en meget sikker Kris Kristensen på fløjen. Herfra så drengene sig ikke tilbage og gik til halvleg med en 5 måls føring.

2. Halvleg bød på endnu flere fantastiske redninger fra Jens Holt, bl.a. en stor akrobatisk dobbelt redning, og herfra så Nibe drengene sig ikke tilbage. I sikker stil kørte de en sejr hjem på 33-22 over Svenstrup. Efter kampen var der stor jubel fra spillere og trænere om at målet endelig var nået, der skal spilles 1. Divisions håndbold i Nibe efter jul.

Om kampen udtaler træner Niels Martin Brix Jensen: - I dag vinder vi en kamp, som vi på papiret skal vinde. Nu vi sikre på 1. Division og første store del mål er hjemme, vi skal spille 1. Divisions håndbold. Næste mål er nu at gå ubesejret gennem 1. halvdel af sæsonen.

Læs reportagen i den trykte udgave af Nibe Avis onsdag d. 11. december.